Manglen på uddannede lærere har medført et stigende antal ufaglærte vikarer. Forskere advarer om konsekvenser for folkeskolen og elever. 

Lærermanglen stiger, og antallet af ufaglærte vikarer følger med. Foto: Emma Kold  

Af Benedikte Koudal & Emma Kold  

Danmark kommer til at mangle mellem 13.100-14.400 uddannede lærere i 2030. Det viser en analyse fra Damvad Analytics fra 2021. 

Det svarer til 32-35% af det samlede antal folkeskolelærere i arbejdsstyrken i 2024. 

Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening, ser med stor bekymring og alvor på tallene. 

“Vi skal handle, og vi skal handle hurtigt. Vi skal undgå, at det her bliver til virkelighed. Det tænker jeg, at vi godt kan.” 

Fremtidens lærermangel 

En del af forklaringen bag lærermanglen i 2030 er, at der allerede nu mangler uddannede lærere, påpeger analysen fra Damvad Analytics. 

Hver femte underviser i skolen har ikke en læreruddannelse, viser tal fra Arbejdernes Erhvervsråd. For de nyansatte undervisere gælder det hver tredje. 

Grafik: Benedikte Koudal 

Omkring 20.000 ud af 70.000 uddannede lærere vil have forladt professionen i 2030, viser en analyse fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed. 

Det svarer til næsten 30%. 

“Det vil være udfaldet, hvis optaget på læreruddannelsen er status quo. Det er dog ikke sådan, situationen ser ud lige nu, så formentlig vil tallene være endnu værre,” siger forskningsprofessor Rasmus Landersø, som har lavet analysen. 

På ti år er antallet af ansøgere til læreruddannelsen faldet med 29% i perioden 2012 til 2022. 

Fastholdelse af lærere i folkeskolen 

Lærermanglen er både et rekrutterings- og fastholdelsesproblem, mener Jakob Bøje, der er lektor på Syddansk Universitet og forsker i professioner i velfærdsstaten – primært med fokus på pædagoger og lærere. 

“Der er mange, som forlader professionen meget hurtigt, fordi de bliver afskrækket. Det er ofte en kombination af flere ting, men større studier viser, at lærere forlader professionen, fordi de er trætte af arbejdsvilkårene.” 

Analysen fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed bekræfter, at der er et markant frafald blandt lærere tidligt i karrieren. 

Rasmus Landersø peger på, at netop fastholdelsesproblemet er den største udfordring i at løse lærermanglen. 

“Antallet af lærerstuderende, som vi uddanner nu, er en dråbe i havet sammenlignet med, hvis man kan fastholde dem, som allerede er læreruddannede. Så kan vi faktisk få besat de stillinger med uddannede lærere, som vi kommer til at mangle.” 

57% har overvejet at forlade lærerfaget i 2024 

Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved Forskningscenter for pædagogik og dannelse ved VIA, mener, at overgangen fra nyuddannet til arbejdet som lærer, kan være årsag til, at mange lærere forlader professionen hurtigt. 

“Dem, der søger væk fra folkeskolen, gør det typisk indenfor det første år i arbejde. Det handler mindst af alt om løn, men snarere om man føler, at man kan håndtere de opgaver, man står overfor. Lærerne står meget alene og savner støtte til opgaverne.” 

Gordon Ørskov Madsen genkender problematikken, men ærgrer sig over, at så mange søger væk fra arbejdet i særligt folkeskolerne. 

“Kompleksiteten i lærerarbejdet er blevet større og større. Det skaber i mange tilfælde situationer, hvor læreren oplever at være utilstrækkelig. De bliver simpelthen slidte, og det får alt for mange lærere til at stoppe. Både nyuddannede, men også erfarne lærere.” 

57% af medlemmerne i Danmarks Lærerforening har inden for det seneste år overvejet at forlade professionen, viser en intern undersøgelse fra i år. 

Antallet af uddannede lærere er faldet med 15 procent over de seneste 15 år, fordi store årgange af lærere er gået på pension. En større andel vil gå på pension frem mod 2030. 

Det forventes, at hele landet vil opleve lærermangel – med undtagelse af Vestjylland. Sjælland er den landsdel, som vil blive særligt hårdt ramt. 

Stadig flere vikarer i folkeskolen 

22-årige Jeppe Gade arbejdede som vikar på Blågård Skole i København i 2023. Dengang var han 21 år gammel. 

“Jeg blev så glad over at se børnene have det sjovt. De oplevelser, der var gode, var også rigtig gode,” fortæller han om sin tid som vikar. 

Jeppe arbejdede som vikar på skolen i næsten et år. Han endte med at være fast dansklærer for en 3. klasse i halvanden måned. Senere blev han fast underviser i matematik i børnehaveklassen i to måneder.

22-årige Jeppe Gade var glad for sit arbejde som vikar, men oplevede til tider at mangle faglige kompetencer. Foto: Emma Kold 

Antallet af vikarer i folkeskolen er blevet fordoblet på ti år, viser tal fra Danmarks Lærerforening. Timelønnede vikarer er blevet anvendt i et omfang, der svarer til en stigning fra 940 fuldtidsstillinger til 1.912 fuldtidsstillinger i perioden 2013 til 2023. 

Gordon Ørskov Madsen forklarer, at den stigende brug af vikarer er en direkte konsekvens af lærermanglen. 

“Hvis skolerne har svært ved at finde en uddannet lærer, så bliver de nødt til at bruge vikarer. De kommer ofte direkte fra gymnasiet og skal varetage undervisningen. Det er noget af en mundfuld. Det ved vi, at det går ud over læringen og det sociale liv i klassen.” 

Jeppe fik arbejde som vikar på Blågård Skole, efter han færdiggjorde gymnasiet – og det er han ikke alene om. 

Antallet af ansatte lærere med en gymnasial uddannelse er steget fra ca. 2.000 til 5.000 på 10 år, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra 2023.

Læringsmæssig risiko 

Det er svært at undersøge konsekvenser af vikarbrug. Der findes derfor ikke konkret forskning på området, oplyser Andreas Rasch-Christensen. Han mener dog, at man kan kigge på det, som man ved har betydning for elevernes faglige udvikling. 

Det kan nemlig godt føre en læringsmæssig risiko med sig, når undervisning bliver foretaget af ufaglærte vikarer. 

“Noget af det, man får med sig fra læreruddannelsen, er didaktisk kompetence, så man selvfølgelig kan undervise i de fag, man er uddannet i. Det har rigtig stor betydning for elevernes læring,” fortæller han. 

Når Jeppe var på arbejde som vikar, var det specielt en udfordring, når han blev nødt til at improvisere i undervisningen. 

“Der var en regel om på skolen, at lærerne skulle lægge materiale til vikarerne. I hvert fald over halvdelen af gangene fik man ikke materiale, og så skulle man freestyle noget undervisning. Der manglede jeg helt klart noget erfaring og faglig viden.” 

Jeppe Gade fortæller om en oplevelse i skolegården. Video: Emma Kold 

Ifølge Andreas Rasch-Christensen er klasseledelse også en evne, der er vigtig for en velfungerende skoleklasse. 

“Noget andet, man får med fra læreruddannelsen, er klasseledelse. Det betyder, at man kan være en autoritet og sætte sig i spidsen for elevernes udvikling,” fortæller han. 

Jeppe nikker genkendende til, at der tydeligt var kompetencer, som adskilte ham fra de uddannede lærere, der kom til udtryk i hverdagen. 

“Jeg var engang inde i en klasse med ret meget uro. Jeg tror måske, at jeg havde vænnet mig lidt til det. Deres klasselærer kommer ind, og så får hun dem hurtigt til at sidde helt stille. Der var en kæmpe forskel på, om det var mig eller deres klasselærer, der stod der,” fortæller Jeppe.

Selvforstærkende spiral 

Det er ikke kun den faglige kvalitet af undervisningen, som halter, når der er vikarer i klasseværelset. Det er også elevernes trivsel. 

Ifølge Andreas Rasch-Christensen er årsagen åbenlys. 

“En lærer er altid opmærksom på elever i klassen, som har sociale udfordringer. Det ved de allerede, inden de træder ind i klasselokalet. En vikar kan ikke have den samme opmærksomhed, for de kender ikke eleverne på samme måde. Det behøver man ikke at være skoleforsker for at kunne se, at det er en udfordring,” siger han. 

Han forklarer, at en ufaglært vikar ikke nødvendigvis har de specialpædagogiske kompetencer, som er nødvendige for at sikre god trivsel i klasselokalet. 

Jakob Bøje mener, at flere vikarer og færre uddannede lærere i folkeskolen vil gå ud over kvaliteten af folkeskolen. Han påpeger, at forringelsen på sigt kan føre til, at endnu flere lærere skifter til private skoler. 

“Det vil generelt blive en dårligere folkeskole og dermed en selvforstærkende spiral, hvor det offentlige går nedad, og det private bliver bedre. Hvis det ikke er den udvikling, vi ønsker os, så skal man gøre noget ved de her problemer.”

Den frie folkeskole 

Den 19. marts 2024 præsenterede regeringen, sammen med Radikale Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, en ny folkeskoleaftale – folkeskolens kvalitetsprogram. 

Med 33 tiltag vil regeringen og partierne “sætte folkeskolen fri” og modarbejde lærermangel. 

Folkeskoleforligskredsen er blandt andet blevet enige om at styrke meritlæreruddannelsen, som er en anden vej til at blive lærer, der kræver erhvervserfaring eller anden uddannelse. 

Anni Matthiesen, undervisningsordfører for Venstre, fortæller, at de med aftalen og ønsket om en “fri folkeskole” forhåbentlig kan fastholde lærere. 

“Vi håber, at aftalen sikrer, at der er mange flere lærere, der har lyst til at være lærer, og holde mere af at være lærer, ved at skabe mere frihed til selv at planlægge,” siger Venstre-ordføreren. 

Hos Danmarks Lærerforening ser man positivt på aftalens mål om at styrke meritlæreruddannelsen. 

“Det er en erkendelse af, at hvis vi ikke får flere til at tage en meritlæreruddannelse, og vi ikke får flere til at tage den almindelige uddannelse, så vil manglen på lærere bare stige og stige. Det er bedre, at de har en meritlæreruddannelse, end at de går uden nogen uddannelse overhovedet.” 

Jakob Bøje mener, at meritlæreruddannelsen er det forkerte sted at fokusere. Han påpeger, at man bør tænke langsigtet og bruge økonomiske ressourcer på at forbedre kvaliteten af folkeskolen. 

“Det er i min optik en kortsigtet lappeløsning. Folkeskolen er det afgørende sted at sætte ind. Problemet er, at det er sværest og dyrest. I stedet for at gøre noget ved det, bruger man typisk uddannelsen som et slags løfte om at håndtere nogle problemer, som egentlig er i arbejdsmarkedet.”

Kæmpe falliterklæring 

Gordon Ørskov Madsen mener, at aftalen er et skridt i den rigtige retning, men savner, at aftalen tager grundigt hånd om nogle af de største problemstillinger i folkeskolen. 

“Der bør være et fokus på blandt andet en velfungerende lærerstartsordning. Det er en kæmpe falliterklæring, at vi som samfund accepterer, at vi ikke hjælper lærerne ordentligt i gang, så de ender med at forlade faget så hurtigt.” 

Andreas Rasch-Christensen peger også på, at støtte til lærerne er afgørende for at modarbejde den stigende tendens til at søge væk fra professionen. 

“Uanset hvor godt man er klædt på fra læreruddannelsen, så skal man løbende have støtte. Der er relativt fornuftig viden om de tiltag, der skal til for at komme problemet til livs, som eksempelvis gode lærerstartsordninger.” 

Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har ikke haft mulighed for at stille op til et interview.